Brændstof E10


Information om brændstof E10:


Fra januar 2020 hedder din benzin E10. Det står for 10 % bioethanol, som blandes i benzinen. Det sker for at gøre bilparken grønnere.


Hvor kan jeg se, om min Citroën kan køre på E10?

Alle Citroën modeller fra 2000 og frem er godkendt til E10. Er din Citroën fra før 2000, så skal du tanke E5, dvs. oktan 98.

Oftest står det på indersiden af brændstofklappen og/eller i instruktionsbogen, hvilken type brændstof din bil kan køre på.


Hvad er forskellen på E5 og E10?

Det angiver indholdet af bioethanol. E5 er der 5 % bioethanol. E10 er der 10 % bioethanol. Fordi der er dobbelt så meget biobrændstof i benzinen, vil der også blive udledt mindre CO2. Samlet vil det reducere udledningen af CO2 med cirka 200.000 tons om året.


Hvordan kan jeg se, at det er E10 jeg tanker ude på stationen?

Det vil være markeret med E10 på standeren/pistolen, ligesom der i de nyeste biler vil være et tilsvarende mærke inde i tankdækslet på din bil.


Kan jeg frit skifte mellem E5 og E10, uden at bilen tager skade?

Hvis din bil er godkendt til E10, så kan den også køre på E5. Det modsatte er ikke tilfældet.


Hvad er bioethanol?

Bioethanol er teknisk set det vi også kender som alkohol eller sprit. Det er produceret på for eksempel sukker fra sukkerrør eller -roer, og på stivelsen i forskellige kornsorter. Det er også muligt at producere bioethanol på for eksempel halm – de såkaldte avancerede biobrændstoffer


Hvis du er i tvivl så kontakt vores værksted. Se evt. også skiltning på tankstationerne.


Læs mere omkring brændstof E10 på www.drivkraftdanmark.dk.